26. maj 2015


Vandmøllegården  –  Tirsdag den 26. maj 2015

v/Jørgen Hansen

Med flere end 50 deltagere, blev turen til Vandmøllegården, tirsdag den 26. maj, lidt af et tilløbsstykke. Efter en kort velkomst guidede Ludvig Dall selskabet gennem det smukke og kuperede terræn. Fra det højeste punkt på turen (46m.) var der en fantastisk udsigt over hylkedalen med motorvejsbroen i baggrunden.

Under turen, der varede en lille times tid, blev der gjort ophold på steder, hvor historien med tiden havde ændret områdets udseende. En veloplagt Ludvig førte selskabet sikker igennem det kuperede terræn til pavillonen, hvor kaffekurvene kom på bordet mens Ludvig, med stor iver, fortalte om sin drengetid på gården – og gårdens historie. På arkivet i Rytterskolen kan du finde de resterende billeder fra den spændende tur.

Nr. 1 Nr. 2 Nr. 4 Nr. 3 Nr. 5 Nr. 6