2014


 

Foreningens første aktivitet i 2014 var generalforsamlingen den 20. marts i sognehuset kl. 19.00. Til dirigent valgtes Per Thornberg. Efter generalforsamlingen var der foredrag ved Jørn Kronborg-Jensen, der fortalte om Kolding Borgerlige Skydeselskab. Jørn Kronborg-Jensen inviterede ved denne lejlighed Seest Lokalhistoriske Forening til et besøg hos skydeselskabet. 40 medlemmer havde fundet vej til årets generalforsamling, der afsluttedes med kaffebord.Bestyrelse samt suppleanter, revisor og suppleant modtog genvalg.  Billeder fra generalforsamlingen findes i arkivet. Bestyrelsens sammensætning findes på hjemmesiden.

———-

Tirsdag den 1. april havde arkivet besøg af Holger Hadberg, der fremviste og fortalte om emner, lavet i metal i kælderen hos Ålborg Pedersen på Holbergsvej 25. En snes medlemmer og gæster var mødt op på arkivet denne eftermiddag. Billeder fra dagen findes på arkivet.

6                P1060719
———-

Tirsdag den 8. april blev en begivenhedsrig aften for foreningen, idet ikke færre end 70 medlemmer samt gæster fandt vej til sognehuset denne aften. Emnet var: Jernbanerne i Kolding – og hvorfor Seest ikke fik sin egen station. Foredragsholder var journalisten og redaktør Martin Wilde, Kolding Ugeavis. Et rigt billedmateriale blev vist i forbindelse med foredraget. Billeder fra aftenens foredrag findes på arkivet.

 

MV-1 MV-2 MV-3

 

 

 

 

 

 

 

———-

Lørdag den 23. august var foreningen på besøg hos Kolding Borgerlige Skydeselskab, efter en invitation fra formanden Jørn Kronborg-Jensen tidligere på året. En snes medlemmer mødte op for at høre om og besigtige skydeselskabets lokaler i Munkensdam. Efter et kort foredrag og kaffebord blev der skudt livligt på såvel kort som langbane. En egentlig skyttekonge blev ikke udnævnt, men bedste skytte blev Anette Astrup. Billeder fra dagen findes på arkivet.

———-

Onsdag den 21. oktober besøgte vi politimuseet på Rømøvej.

Politim01Politi02IMGP0948

 

 

 

 

 

 

 

 

———

Torsdag den 4. december var der julearrangement med foredrag i Sognehuset. Knud Sørensen tidligere DDMM fortalte om udviklingen og viste billeder / film fra DDMM. Der var mødt mere end 50 personer op for at høre om DDMM samt hygge sig med kaffe og æbleskiver. Tak til de fremmødte.

SeestlokJuleaf01