Man kan tvivle på om ”Haribos” Matadormix, vil efterlade ligeså stor et eftermæle, som Flemming Rishøjs fortolkning af Matador – bag kulisserne. Efter afslutningen af Huset på Christianshavn, blev Matador forelagt DR, der bestemt ikke faldt i DRs interesse og smag. Max 6 afsnit og ikke flere. Det var for dyrt. Men serien blevet så populær, og presset på DR så stort, at Matador i dag er den mest sete danske tv-serie. Optagelserne i filmbyen foregik tidligt om morgenen, hvor skuespiller ofte mødte op halv seks for at klargøre sig. Værst var det for Kurt Ravn, der, på daværende tidspunkt, optrådte på et amatørteater i Tønder. Når aftenens forestilling var til ende kunne han nå postflyveren til København. Her blev han hentet af Ove Sprogøs søn, der kørte ham til filmbyen, hvor han kunne nå et par timers søvn. Erik Balling krævede punktlighed og uddelte store skideballer til dem der kom for sent. En del af optagelserne fandt sted rundt omkring i landet, hvor der endnu fandtes nedlagte, men brugelige kulisser. Banegården, til eks., fandt man i Gedser. Opførelsen af kulisserne på Bakken har med årene tiltrukket turister fra flere lande bl. a. Japan.
Kulisserne er bl.a. opført af krydsfiner og flamingoplader. Mest populær blev Skovpavillongen, hvor der var 4 års ventetid for bordbestilling. Lise Nørgaard blev med mellemrum konfronteret med, at eliten ikke var mere fremtrædende end tilfældet var. Men Lise Nørgaard fastholdt, at sådan var livet i hendes egen barn- og ungdom. Skuespillerne blev i de efterfølgende år konstant tituleret efter navne i matador. Det irriterede især Ghita Nørby, at hun i forretningerne blev tiltalt fru Skjern. Hun gjorde da også promte ekspedienten opmærksomt på, at hun Hed Ghita Nørby. Der var et utal af oplysninger om såvel optagelser og skuespillerne i Flemming Riishøjs foredrag, der her er umuligt at retfærdiggøre. Men een skuespiller blev pillet ud af de mange – Jørgen Buckhøj. Hans rolle som Mads Skjern var imod hans menneskelige indstilling. Han følte sig ikke tilpas i rollen, hvilket førte til, at han efterfølgende ikke påtog sig lignede roller.