Foredrag 23. maj 2022


Foredrag med Knud Majgaard Jensen den 23. maj 2022

Der var, som ventet, stor opbakning til foredraget ”Fra tankstation til multi-mærkeforhandler” v/Karen og Knud Jensen mandag den 23. maj i sognehuset. Foredraget var primært et tilbageblik fra tiden med Autocentralen på Hylkedalvej og frem til i dag, hvor koncernen har afdelinger i Horsens, Esbjerg, Vejle, Vejen, Haderslev og selvfølgelig de 2  afdelinger i Kolding. Knud Jensen lagde ikke skjul på hans store kærlighed til Kolding by, sporten og sin opvækst på Steen Blichers vej i Seest. Med et glimt i øjet erkendte han da også, at han nok var Seest-bonde.

Knud Jensen kunne, på en medlevende måde, fortælle om det store slid gennem årene til resultatet i dag. Han lagde stor vægt, for hans fremgang, på ansvarlige og dygtige medarbejdere og ikke mindst den store betydning hustruen Karen har for ham. I dag er generationsskiftet sikret således, at sønnerne er kørt i stilling til videreførelse af koncernen. Undervejs blev der joket lidt med hans manglende årstal for udvidelserne. Her blev han dog reddet på målstregen af hustruen og datteren, der gjorde ham opmærksom på, at han fremover ikke skulle skrive på bagsiden af manuskriptet.

Der skal lyde en stor tak til Karen og Knud Jensen, der lagde vejen forbi, tak til de fremmødte medlemmer samt Knud Sørensen, der afsluttede aftenen med sangen ”En lærke letted”.

DSC_0296DSC_0297DSC_0299DSC_0298