Genforeningsstenen 8. august 2020


100 året for mindestenen i præsteskoven

Det blev ikke et tilløbsstykke til 100 året for mindestenen i præsteskoven lørdag den 8. august.

Stenen som pastor Dam, ved Seest kirke, formidlede placeringen af i 1920. Årsagen til det manglende fremmøde kan uden

tvivl tillægges den voldsomme varme på dagen. Ca. 40 personer havde fundet vej til præsteskoven, hvoraf en halv snes med

tilknytning til Jytte Kure fra Bornholm, der er barnebarn af pastor Dam, og, som foreningen havde inviteret til at

komme og fortælle om sin morfar. Jytte Kure holdt en mindeværdig tale om sin morfar. Foreningen havde ligeledes inviteret

Per Thornberg, Hylke, der om nogen kan, og kunne, fortælle stenens historie. Per Thornberg havde i dagens anledning

tildækket stenen med et dannebrogsflag, som han, under sin tale, afslørede på samme vis som for 100 år siden.

En smuk og gennemtænkt gestus. Ønsker du hele historien om pastor Dam og mindestenen

skal du blot klikke ind på vores hjemmeside, hvor Per Thornberg har skrevet en gennemarbejdet artikel om emnet.

Efter ønske fra vore gæstetalere blev der efterfølgende sunget ”Jeg elsker de grønne Lunde” og ”Det haver så nyligen

regnet”, hvortil tvillingerne Dina og Mirian på 11 år, spillede tværfløjte til. Mindehøjtideligheden sluttede, med at foreningen

var vært ved et lille glas med kransekage til. Med til arkivet bragte Jytte Kure nogle få arkivalier om sin morfar pastor Dam,

der skal tillægges æren for mindehøjtideligheden i præsteskoven.

 

DSC_0248DSC_0235 DSC_0239DSC_0227

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DSC_0231 DSC_0256

DSC_0251 DSC_0238 DSC_0234 DSC_0232