På en lidt kold og blæsende aften den anden oktober, havde 45 interesserede fundet vej til sognehuset, hvor Seest Lokalhistoriske Forening havde besøg af Bent Mainz, der uddybede kendskabet til Egtvedbanens historie. Med en fin billedserie fra en fire dages fodtur langs den gamle Egtvedbane, tog han de fremmødte ved hånden til turen, og med hjertet fortalte han om en svunden tid.
Med klapsalver tilkendegav de fremmødte stor tilfredshed med Bent Mainz og historien om ”Egtvedbanen”.
Vi beklager de gener der var i.f.m. fremvisningen af billeder, hvilket skyldes en “fejl 40” / tanketorsk fra min side.