Kære medlemmer
Tak fordi du/I støtter Seest Lokalhistoriske Forening.
Vi ønsker alle en glædelig jul, samt et GODT NYTÅR!
2022 har været et mere normalt år for os alle.
I 2022 fik vi afviklet i alt 6 arrangementer, et vellykket 10 års jubilæum den 26. februar, generalforsamling, et godt besøgt foredrag med Knud Majgaard Jensen fra Autocentralen, et foredrag på opfordring fra Per Thornberg med arkæologer fra Museum Sønderjylland, et spændende foredrag om Pigerne på Sprogø, og endelig juleafslutningen sidst i november.
Indtil videre har vi planlagt 2 arrangementer i 2023 på følgende datoer 20. februar og 20. marts.
Nærmere info følger i god tid.
Forslag til foredrag modtages stadig gerne.
I det nye år indfører vi igen betaling for kaffe/kage, 30,- for medlemmer og 50,- for ikke medlemmer.
Vi fortsætter med at holde åbent i arkivet på Bredevej den 1. tirsdag i måneden fra kl. 15:30-17:00, og håber på flere besøg i 2023.
Så er det samtidig tid til at forny medlemskabet for 2023.
Kontingent enlige: kr.100,-
Kontingent par kr. 175,-
Beløbet indbetales til konto i Vestjysk Bank, reg.nr.7392 kontonr. 6581510312 eller via
MobilePay nr. 28112440 (Preben Søegaard), så overfører jeg efterfølgende pengene til foreningens konto.
Beløbet kan også afleveres i en kuvert hos: Tove Poulsen, Opalvej 21.
Kontingentet bedes indbetalt senest den 1. februar.
I forbindelse med vores første arrangement den 20. februar bedes I tage medlemskortet med som blev udstedt i 2022, så vi kan forny det med et nyt årsmærke.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Seest Lokalhistoriske Forening