Krigsmænd og verdenshistorie rider gennem Seest, når vi laver lokalhistorisk arbejde.
Svenske soldater, polakker, preussere og nazister. De har alle sammen været her med våben: Seest sogn ligger, lige syd for Kolding, som en port ind i kongeriget. Alle krigshære op gennem Jylland har lagt deres vej forbi vores bakker og marker. Læs her om de krige, der alene i 1600 tallet gik gennem Seest: Den første krig gennem Seest, der fortælles om på skrift var, ifølge historiker August F. Schmidt * kejserkrigen fra 1625-1629. Hele Jylland blev besat af den tyske katolske kejsers tropper, fordi Christian den 4. var gået ind i en krig mellem kejseren og de tyske protestantiske fyrster. Her 100 år efter reformationen og løsrivelsen fra den katolske kirke, kæmper man fortsat om magten. Det betød, at Seest, ligesom en stor del af Jylland, blev hårdt medtaget af troppernes hærgen. Man kan f.eks. læse om en Hartvig Jacobsen i Seest, som fik nedbrudt sin gård og derefter ikke kunne betale skat. Krigen endte i 1629 med, at kongen måtte afgive 3 nordtyske (danske) stifter til kejseren, og kun på grund af den danske stærke flåde, undgik resten af Danmark besættelse. Næste gang vi hører om krigsmænd i Seest er i Torstenssonskrigen 1643-1645. En svensk hær, under general Torstensson, marcherede op gennem Holsten og erobrede uden besvær hele Jylland, mens landet led under plyndringer. F.eks. klagede Seest bymænd over at have fået stor skade på havreavlen og bygavlen. Kornet blev brugt til at fodre krigshestene, da Danmark fik hjælp af den kejserlige (tyske) hær. Tropperne drog ind, blev slået af svenskerne, og drog ud af Jylland under general Wrangels ledelse. F.eks. var krigshestene indkvarterede på Overbyvej, hvor de altså åd kornet. Og man kan læse, hvordan der pinsedag blev plyndret i Vrannerup.
Det var under den krig, at Christian den 4. mistede sit syn på det ene øje, da han ledede et søslag mellem Femern og Kielerfjord. En svensk kugle ramte en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden. Slaget som varede i 10 timer endte med kneben dansk sejr. Men krigen endte med dansk nederlag i et søslag mod en forenet hollandsk-svensk flåde. Den danske og også norske konge måtte afstå Gotland og Øsel, Jämtland og Halland. Kongen måtte desuden sænke øresundstolden og den norske told. Én grund til at hollænderne havde kæmpet mod danskerne, var at reducere den danske konges brandskatning af varer gennem Øresund.
I 1657-1660 led Danmark under de egentlige svenskekrige. Koldingegnen led og blev ruineret, som det meste af Danmark, under de krige, der også kaldes 1. og 2. Karl Gustav-krig. I Seest Kirkebog (1688-1805) kan man læse: ”Fred af Gud er en stor nåde, men Ufred er en Syndestraf. Thi Polakkerne nogle År tilbage havde så handlet med denne By Seested, at Sognefolket, udplyndret og udjaget fra Hus og Hjem, måtte begive sig til Kolding, og udi deres Udlændighed der sig opholde…Husene blev nedbrudte, og opbrændte en Del deraf. Efter den nådige Guds Fred omsider kom de efterlevnede, som ikke blev inficerede af den græsselige Svaghed, som Polakkerne medførte, til Plads og Stavn, satte hus af Barild” (genopbygge huse på øde plads). I Tingbøgerne fra Kolding hedder det igen og igen om husene: ”Afbrændt, men nu igen opsat en Hytte i stedet”.Svenskekrigene blev sat i værk af den danske konge Frederik den 3. i 1657, det var gengæld for den sidste krig. Kong Frederik den 3. generobrer da også Halland og andre af de landsdele, kongen lige har mistet. Mens svenskerne atter besætter Jylland og indtager Fredericia, hvor 1000 danske soldater falder. Det bliver isvinter, og de svenske tropper kan marchere over bælterne. Først til Fyn (januar 1658), som de besejrer og via Tåsinge, Langeland, Lolland og Falster til Sjælland. Da svenskerne står 20 km. fra København, begynder en ydmygende fredsslutning. Svenskerne sætter ganske vist milde krav, men det skyldes de har opsnappet et brev til den danske konge om, at Brandenburg og Østrig har besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark for at hjælpe imod svenskerne. Da danskerne erfarer, at der er hjælp på vej, er det for sent, freden er sluttet.
Men der går ikke længe, før Karl X Gustav ikke er tilfreds med aftalen. Året efter, 1658, sender han 6000 soldater fra Kiel til Korsør. Den 2. Karl-Gustav krig er en realitet. Hæren går over Sjælland og belejrer København. Hans Schack mobiliserer borgerne i København til modstand, og en hollandsk undsætningsflåde tilfører forsyninger og soldater til det trængte København. Det lykkes københavnerne og hollænderne at modstå svenskernes storm, og svenskerne må trække sig tilbage med svære tab 10. februar 1659. I mens er østrigske og polske tropper på vej op gennem Jylland for at presse svenskerne ud. Svenskerne opgiver at erobre hele Danmark og koncentrerer sig om at holde Fyn. Men efter flere slag, overgiver svenskerne sig ved slaget ved Nyborg den 15. november 1659.
Som vi kan høre fra Seest Kirkebog, er det et nedbrudt, pestramt og forarmet Danmark, som for altid har mistet bl.a. Skåne. Året efter, i 1660, indføres enevælden og arvetronfølge. Kongen kan henvise til, at adelen ikke var rustet godt nok til at yde krigstjeneste, derfor kan kongen tage magten.
Som vi også kan høre fra kirkebogen, opfattedes krigsulykken som Guds straf. Allerede efter kejserkrigen 1629, var Christian den 4. overbevist om, at der måtte indføres ekstra faste og bededage, for ”på det Guds hævn og straf, som for synden os overhænger, måtte formildes”
Da det ikke syntes rigsråderne tilstrækkeligt, besluttede man at de ”gudfrygtigste, oprigtigste, ivrigste og bedste” mænd i hvert sogn skulle hjælpe sognepræsten med at føre tilsyn med menighedens kristelige levned. Så folk ikke: ”Forsømte prædiken; misbrug af helligdage til gilder, drikkeri eller lignende; afhold fra sakramentets nydelse [udeblive fra nadver]; sværgen og banden”.
Om det har virket på det kristelige levned eller ej, så har det ikke standset krigene eller vendt krigslykken. På kryds og på tværs af konge- og fyrstedømmer, har der været ført krige: om magten over Østersøen, om magtbalancen landene imellem, om lukrative områder i Danmark og vore nabolande. Og hver gang har hærene bevæget sig ind over Seest og de fleste andre egne, ligesom stræder og bælter ofte har været skueplads for søslag. Alt det møder vi i Seest, ved at læse få siders beretninger om krigsmænd på markerne i 1600 tallet.
Kristina Nilsson
Artiklens kilder: *August f. Schmidt: ”Fra Koldingegnen”, 1959. Sammen med Wikip. og museumshjemmesider.