\n<\/b>Svenske soldater, polakker, preussere og nazister. De har alle sammen v\u00e6ret her med v\u00e5ben: Seest sogn ligger, lige syd for Kolding, som en port ind i kongeriget. Alle krigsh\u00e6re op gennem Jylland har lagt deres vej forbi vores bakker og marker. L\u00e6s her om de krige, der alene i 1600 tallet gik gennem Seest: Den f\u00f8rste krig gennem Seest, der fort\u00e6lles om p\u00e5 skrift var, if\u00f8lge historiker August F. Schmidt * kejserkrigen fra 1625-1629. Hele Jylland blev besat af den tyske katolske kejsers tropper, fordi Christian den 4. var g\u00e5et ind i en krig mellem kejseren og de tyske protestantiske fyrster. Her 100 \u00e5r efter reformationen og l\u00f8srivelsen fra den katolske kirke, k\u00e6mper man fortsat om magten. Det bet\u00f8d, at Seest, ligesom en stor del af Jylland, blev h\u00e5rdt medtaget af troppernes h\u00e6rgen. Man kan f.eks. l\u00e6se om en Hartvig Jacobsen i Seest, som fik nedbrudt sin g\u00e5rd og derefter ikke kunne betale skat. Krigen endte i 1629 med, at kongen m\u00e5tte afgive 3 nordtyske (danske) stifter til kejseren, og kun p\u00e5 grund af den danske st\u00e6rke fl\u00e5de, undgik resten af Danmark bes\u00e6ttelse. N\u00e6ste gang vi h\u00f8rer om krigsm\u00e6nd i Seest er i Torstenssonskrigen 1643-1645. En svensk h\u00e6r, under general Torstensson, marcherede op gennem Holsten og erobrede uden besv\u00e6r hele Jylland, mens landet led under plyndringer. F.eks. klagede Seest bym\u00e6nd over at have f\u00e5et stor skade p\u00e5 havreavlen og bygavlen. Kornet blev brugt til at fodre krigshestene, da Danmark fik hj\u00e6lp af den kejserlige (tyske) h\u00e6r. Tropperne drog ind, blev sl\u00e5et af svenskerne, og drog ud af Jylland under general Wrangels ledelse. F.eks. var krigshestene indkvarterede p\u00e5 Overbyvej, hvor de alts\u00e5 \u00e5d kornet. Og man kan l\u00e6se, hvordan der pinsedag blev plyndret i Vrannerup.
![\"\"](\"http:\/\/seestkirke.dk\/images\/slaget1643.jpg\")
Det var under den krig, at Christian den 4. mistede sit syn p\u00e5 det ene \u00f8je, da han ledede et s\u00f8slag mellem Femern og Kielerfjord. En svensk kugle ramte en kanon p\u00e5 det danske flagskib Trefoldigheden. Slaget som varede i 10 timer endte med kneben dansk sejr. Men krigen endte med dansk nederlag i et s\u00f8slag mod en forenet hollandsk-svensk fl\u00e5de. Den danske og ogs\u00e5 norske konge m\u00e5tte afst\u00e5 Gotland og \u00d8sel, J\u00e4mtland og Halland. Kongen m\u00e5tte desuden s\u00e6nke \u00f8resundstolden og den norske told. \u00c9n grund til at holl\u00e6nderne havde k\u00e6mpet mod danskerne, var at reducere den danske konges brandskatning af varer gennem \u00d8resund.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/seestkirke.dk\/images\/svenskehaer.jpg\")
Svenskekrigene blev sat i v\u00e6rk af den danske konge Frederik den 3. i 1657, det var geng\u00e6ld for den sidste krig. Kong Frederik den 3. generobrer da ogs\u00e5 Halland og andre af de landsdele, kongen lige har mistet. Mens svenskerne atter bes\u00e6tter Jylland og indtager Fredericia, hvor 1000 danske soldater falder. Det bliver isvinter, og de svenske tropper kan marchere over b\u00e6lterne. F\u00f8rst til Fyn (januar 1658), som de besejrer og via T\u00e5singe, Langeland, Lolland og Falster til Sj\u00e6lland. Da svenskerne st\u00e5r 20 km. fra K\u00f8benhavn, begynder en ydmygende fredsslutning. Svenskerne s\u00e6tter ganske vist milde krav, men det skyldes de har opsnappet et brev til den danske konge om, at Brandenburg og \u00d8strig har besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark for at hj\u00e6lpe imod svenskerne. Da danskerne erfarer, at der er hj\u00e6lp p\u00e5 vej, er det for sent, freden er sluttet.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/seestkirke.dk\/images\/ev-1660.jpg\")
Som vi kan h\u00f8re fra Seest Kirkebog, er det et nedbrudt, pestramt og forarmet Danmark, som for altid har mistet bl.a. Sk\u00e5ne. \u00c5ret efter, i 1660, indf\u00f8res enev\u00e6lden og arvetronf\u00f8lge. Kongen kan henvise til, at adelen ikke var rustet godt nok til at yde krigstjeneste, derfor kan kongen tage magten.<\/p>\n